TAG BØRN MED
TIL LAMAI SAFARI LODGE
FAMILIEFERIE
MED BØRN
UNGERNE ELSKER
SAFARI
Previous slide
Next slide

Safari og børn = den perfekte kombination

Safari i Sydafrika med børn er en rigtig god kombination. Et safariophold på Lamai Safari byder både på afslapning og leg ved poolen blandet med enestående oplevelser med alle de dyr børnene kender fra zoologisk have. Man skal derfor ikke undlade at tage af sted, fordi man har børn – tværtimod.

Lad dem mærke, se og opleve, hvordan en anden kultur er, og hvordan man også kan holde ferie. På Lamai Safari tilrettelægger vi aktiviteterne ud fra alder og individuelle ønsker. Det et paradis for børn at være med på safari, og der vil helt sikkert skabes vidunderlige, varige minder fra en ferie i Sydafrika.

Der er mange lodges, der bevidst vælger at sætte aldersgrænser på for at mindske antallet af børn eller små børn i Lodge’en. I og med at vores indkvarteringssteder ligger helt for sig selv og kun kan rumme et relativt lille antal gæster, vil det aldrig være et problem, at være gæst på Lamai Safari.

 

Bestiller man eksempelvis Pitsi Pitsi til 6 personer som privat safari, placerer vi ikke flere gæster, selvom der kan være 12 personer.

Vil I være endnu mere private?

Phuti Safari Lodge er også en mulighed.

På Phuti er hytterne opdelt med værelse og toilet-/badefaciliteter og terrasse til hver enhed – så ingen vil føle sig generet af andre. Så både for de gæster, der ikke ønsker at være tæt på en børnefamilie og familien med børn, der larmer lidt mere end et par – er der plads og rum til alle.

 

På Phuti Safari Lodge er det muligt selv at lave mad, og på den måde i endnu højere grad være helt sig selv som familie.

Game Drives for børn

Uanset om I vælger at bo på Phuti eller Lamai Safari Lodge kan alle,  også børn over 3 år, komme på Game Drive, altså safari. Det handler om at kende sin familie og børnenes behov. Rejse med børn handler i høj grad om planlægning: Hvad børnene ønsker at se og deltage i, skal det være åbne eller lukkede safaribiler og naturligvis selve flyrejsen.

Kruger National Park og de omkringliggende områder er fantastiske destinationer for børn, og der ligger skønne oplevelser og venter på hele familien.

Velkommen til vores Afrikanske hjem.

Malaria, insekter og kryb

Mange forældre undgår områder, hvor malariamyg kan risikere at være til stede og vælger en destination, som er beskrevet som malariafrit. I vores område sprøjter vi hver 2 – 3 måned for insekter/myg for at minimere risikoen. Det er vigtigt at man sprayer eller smører sig ind i aftentimerne og sover under et myggenet om natten. Dette da myggene primært er aktive når solen ikke står højt på himlen. I butikken på lodgen sælges lokal, højeffektiv myggespray.  

 

Hvis man er bekymret for malaria, kan man få malariamedicin eller overveje at tage på safari i Sydafrika, når der er sommer i Danmark og derfor vinter i Sydafrika, da er risikoen for myg og dermed malaria mindst, grundet de kolde nætter. 

Ift. kryb, slanger og generelle farer ved de dyr, der er i Sydafrika, så er det vigtigt at lære børnene de mest gængse regler:

  • Man samler ikke bare noget op
  • Man går væk, hvis der viser sig en slange på vejen
  • Man hører efter hvad de voksne fortæller under hele turen i safari bilen.

Det handler om ansvarlighed fra forældrenes side, så børnene er blevet oplyst om, hvad man må og ikke må.

 

Der er kort afstand til et privathospital i Tzaneen, hvilke betyder at man som forældre eller rejsende kan føle sig tryg og sikker på hele rejsen.

Scroll to Top