Prøv vores prisberegner og skab jeres egen helt unikke safarirejse. Det er helt uforpligtende, og er blot en indikator på pris og muligheder for en tur til Lamai Safari. Efter modtagelse gennemgår vi Jeres forslag og sammen kommer vi frem til den perfekte rejse for Jer.

Personlig information


1. Udrejse og hjemrejse

Lav en for-bestilling for at sikre, at der er ledigt. Derefter kan I lave den endelige bestilling ud fra datoen på Jeres flybilletter. Antal af dage kan tilpasses ud fra priserne på flybilletterne – der kan indimellem spares en del ved at rejse en dag før eller en dag senere, da priserne varierer meget – vi hjælper gerne.

2. Transport til/fra lufthavnen i privat bus

Vælger i at bestille transport fra lufthavnen i Johannesborg til Lamai Safari, kan vi arrangere dette. Prisen vil være 800 kroner pr. person ved mindst 4 personer. Er i flere end seks personer er prisen 600 kroner pr. person. Se også pakke pris.

3. Billeje – chauffør/guide


4. Valg af lodge

Vælg én af vores stilfulde og unikke indkvarteringsmuligheder

5. Aktiviteter hos Lamai Safari

Bestilling af forplejning
  • Vi tilbyder lækre gastronomiske oplevelser under jeres ophold hos os. Forplejningen er af høj kvalitet og med den gode smag i fokus; de respektive tilknyttede kokke mestrer det traditionelle sydafrikanske køkken og der tages udgangspunkt i de lokale råvarer og traditioner.
  • Der er mulighed for at få serveret smagsoplevelser i en hybrid mellem det sydafrikanske og europæiske køkken og maden tilberedes altid ud fra fokusset: en stor gastronomisk oplevelse for den enkelte.
  • Ved aktiviteter udenfor vores område kan der pakkes madkurve samt drikkevarer til at medbringe.
  • Hvis I ikke ønsker forplejning, er det muligt at lave sin egen mad i jeres eget køkken, og der er gode indkøbsmuligheder i de nærliggende byer Hoedspruit og Phalaborwa.
  • Vores kok kan bestilles for min. 4 dage ved min. 2 personer

Game drive

  • Inklusiv øl, vand eller en drinks på turen.
  • Start kl. 6.00 morgen Start kl. 16.30 eftermiddag
  • Varighed: 2 – 2,5 time
  • Gamedrive på vores store område, hvor vores dygtige guide kører jer rundt i bushen og fortæller om de dyr i møder undervejs.
  • Inklusivt er øl, vand eller drinks på turen. Vores dygtige guide vil køre jer rundt på området og fortælle om de dyr og planter, I møder undervejs. Husk kameraet!

Game drive med sundowner

  • Inklusiv snack samt bobler/drinks på bjerget.
  • ½ pris for børn under 12 år
  • Start kl. 16.30 – 19.00
  • Varighed: 2,5 – 3 timer
  • Vi kører sen eftermiddag en game drive op til det smukke bjerg, hvor vi slår ”lejr”.
  • Vi laver bål på toppen og serverer ”champagne”.
  • Nyd den smukke solnedgang og den imponerende stjernehimmel – og ikke mindst stilheden og friheden. Når I er klar, kører I med vores dygtige guide en night drive hjem til lodgen. En fed oplevelse, hvor I vil føle suset, når I pludselig kan se ‘øjne i natten’.

Sundowner med bush braai

  • Inklusiv hotdogs tilberedt på braai på bjerget samt drikkevarer under maden.
  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed: 3 – 3,5 timer
  • Vi kører sen eftermiddag en game drive op til det smukke bjerg, hvor vi slår ”lejr”.
  • Vi laver bål på toppen og serverer mousserende vin. Vores guide tilbereder Sydafrikanske hotdogs over bålet.
  • Nyd den smukke solnedgang og den imponerende stjernehimmel – og ikke mindst stilheden og friheden. Når I er klar, kører I med vores dygtige guide en night drive hjem til lodgen. En fed oplevelse, hvor I vil føle suset, når I pludselig kan se ‘øjne i natten’.

Bushwalk Try Dam

  • Inklusiv en vand på turen
  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed: 1 – 1 ½ time
  • Gratis ved bestilling af game drive på vores område.
  • Tidligt om morgen vandrer vi sammen med den dygtige guide rundt på det dyrerige område. Her bliver vores sanser for alvor skærpet, og vi lægger mærke til hvert et spor undervejs. Vores guide fortæller om de spor og den fauna og flora, vi møder på vores gåtur.
  • Turen tager omkring 1-2 timer, men kan tilpasses individuelt i forhold til alder og behov.

Night drive

  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed: 1 – 1 ½ time
  • Gratis ved bestilling af game drive på vores område.
  • Night drive – game drive i mørket. Her aktiveres andre sanser end på den traditionelle game drive. Du vil blive overrasket over mangfoldigheden af lyde, mørket byder på. Lige såvel er det interessant ved selvsyn at konstatere, at bushen aldrig sover.

Ophold på luksus lodge i det nordligste Sydafrika inklusiv guide.

  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed 4, 6 eller 10 døgn
  • Ophold på vores fantastiske lodge i det nordlige Sydafrika – inkluderet i prisen er turen gennem Kruger National Park. Alle dage er med fuld forplejning samt oplevelser som game drive, bush walk og tur til Limpopofloden – der er mulighed for tilkøb af ekstra aktiviteter, så som besøg hos hvide løver, tur til Botswana, fisketur og mm. Mere info ved interesse.

Quad Bike - ATV

  • Inklusive en vand på turen samt game drive til og fra Quadbike opsamlingsstedet.
  • Varighed: 5 timer
  • På dit ATV-eventyr tager vi dig på en specielt fremstillet ATV-sti gennem vores eget område. En sjov og smuk tur for dem med lidt benzin i blodet.

Besøg i landsby og skole med chauffør/guide.

  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed ca. 3 timer start kl. 9.00 – kun hverdage
  • Se en del af, hvad Sydafrika også er og kom tættere på det afrikanske folk og deres hverdag.
  • Inklusiv en vand på turen. Der bliver givet donationer til skolen enten under turen eller i forbindelse med diverse events som Lamai Safari er vært ved. Disse donationer er inkluderet i prisen.
  • Kun hverdage.

Besøg lokal kirke med chauffør/guide.

  • ½ pris for børn under 12 år
  • Varighed ca. 3 timer start ca. kl. 10.00 – kun søndag
  • Se en del af, hvad Sydafrika også er.
  • Inklusiv en vand på turen. Der gives en donation til kirken. Inkluderet i prisen.
  • *Kan kun bestilles søndag.

6. Valg af oplevelser OMKRING Lamai Safari

Aktiviteter i vores nærområde
Bemærk alle aktiviteter er uden transport og guide, dette kan dog tilkøbes til de aktiviteter man ønsker det, dette gøres ved at vælge chauffør under punkt 3.

Flodhesten Jessica

Perfekt for hele familien   At håndfodre den verdenskendte flodhest Jessica er lidt specielt. Du kan både kysse og klappe det store dyr, som et sydafrikansk ægtepar fandt da det var kommet væk fra moderen efter en stor oversvømmelse og sidenhen har opfostret. Denne lille udflugt er perfekt at kombinere med enten et danseshow, et besøg på Moholoholo, reptilcenteret eller blot en shoppingtur i Hoedspruit.
  • Varighed ca. 1 time
  • Åbningstider: Flodhesten kan besøges mandag-lørdag klokken 9.30-12.00 og igen fra kl. 14.30-16.00.
  • *Søndage holder de lukket

Moholoholo Rehabiliteringscenter

Et rehabiliteringscenter for forældreløse geparder, løver, zebraer, næsehorn, hyæner og de meget sjældne afrikanske vilde hunde. En spændende udflugt med lokal engelsktalende guide/ranger, hvor I kommer tæt på dyrene og hører om deres skæbne og om arbejdet på centeret. Tør I, kan I være heldige at håndfodre en af de store gribbe eller måske røre ved en gepard.
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Hele ugen daglige guidede ture klokken 9.30 og klokken 15.00.
  • *Søndag lukket

Reptilpark – Det kribler og krabler

Denne Reptilpark ligger lige uden for Hoedspruit. Parken er fuld af alverdens kryb, krokodiller og fritgående aber og papegøjer. Et spændende udflugtsmål og eminent for børn, da de kommer helt tæt på dyrene. Parken hjælper med at bevare de truede dyrearter i Sydafrika, og man kan også kontakte dem, hvis man ser skadede reptiler eller kryb. Denne udflugt kan både bestilles som en guidet tur med engelsktalende guide fra parken. Den anden mulighed er, at I kan gå rundt og kigge på de mange farvestrålende reptiler på egen hånd.
  • Varighed er ud fra den enkelte gruppes interesse i at studere, tage billeder og se på dyrene – guidede ture tager ca. en lille time.
  • Åbningstider: Reptilfarmen åbner hver dag kl. 9.00 og lukker kl. 17.00 – der kan arrangeres guide ture ved henvendelse inden ankomsten.

Tshukudu – walk with the animals

– En anderledes morgen.   Stå tidligt op og kør den halve time over til en nærved liggende lodge, hvor du hver morgen kan komme på bush walk med inkluderet morgenmad. Det særlige ved denne bush walk er, at stedet har flere tamme geparder, som, hvis du er heldig, følger jer på bush walk’en. Er du særligt heldig, kan du opleve dyrene få færten af et eventuelt bytte. Stedets guider vil fortælle om fauna og dyrene undervejs. Der vil være rig mulighed for at tage billeder på denne tur – måske også sammen med en gepard. Efter gåturen vil der blive serveret en lækker morgenbuffet.
  • Varighed ca. 1-2 timer
  • Åbningstider: Alle hverdage, forhør om åbningstiden i weekenden – der skal som regel altid bestilles tid inden, for at sikre ledighed.

Tshukudu drive

Tshukudu tilbyder også eftermiddags/aften game drive på deres BIG 5 område for voksne og børn ned til 6 år
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Alle hverdage, forhør om åbningstiden i weekenden – der skal som regel altid bestilles tid inden, for at sikre ledighed.

Kings camp East gate

Gamedrive på et stort og flot Big Five område 1 ½ times kørsel fra Lamai Safari.
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Alle hverdage, forhør om åbningstiden i weekenden – der skal som regel altid bestilles tid inden, for at sikre ledighed.

Kapama Game drive

Kapama er beliggende ca. 75 minutters kørsel fra Lamai Safari, de tilbyder gamedrives I Big Five område. Der kan arrangers gamedrives både tidligt morgen og midt eftermiddag, Denne aktivitet vil med fordel kunne kombineres med andre aktiviteter tæt på Hoedspruit, såsom Flodhesten Jessica, danseshow, Moholoholo eller reptilcenteret.
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Alle dage, der skal bestilles i god tid for at sikre at der er plads.

Dance show med frokost

Oplev den fantastiske dansegruppe, som er meget anerkendt i Sydafrika, og som har optrådt for den sydafrikanske præsident. Dansegruppen er beliggende 75 minutters kørsel fra Lamai Safari Her er der genopbygget en afrikansk by, hvor du efter det fangende danseshow vil få en guidet rundvisning og på sjoveste vis lære om den oprindelige kultur. Afsluttende vil der blive serveret ægte afrikansk middag med der tilhørende specialiteter.
  • Varighed ca. 2-3 timer
  • Åbningstider: Der er arrangement hver torsdag ca. kl. 12.00 (forhør om dette ved bestilling – der kan evt. arrangeres andre arrangementer hvis gruppen er stor nok.

Bådsafari på Blyde River Dam

I ankommer til en hyggelig bådpram, der med vuggende bevægelser stille og roligt begiver sig ind mellem nogle af de mest imponerende klippeformationer, I kan forestille jer. En mangfoldighed af spændende flora, samt et imponerende dyre – og fugleliv. Turen er et skue af naturoplevelser og en oplevelse, man ikke bør være foruden.
  • Varighed ca. 1 ½ time
  • Åbningstider: 9.00, 11.30 og 15.00 – der bestilles tid i forvejen for at sikre at der er ledigt og at båden sejler den pågældende dag.

Panoramaruten i Drakensbjergene

Turen går gennem nogle af de smukkeste bjergformationer i verden, hvor det ene pragtfulde udsigtspunkt afløser det andet. I bør gøre stop ved Blyde River Canyon, The Three Rondavels og Bourkes Lock Potholes, som alle hører til nogle af de største seværdigheder i Sydafrika. Ligeledes bør I gøre hold ved de smukke vandfald samt Good’s Window, hvor et imponerende skue kommer jer i møde. På turen er der mange steder mulighed for at købe souvenirs i alle afskygninger – specielt i Graskop er der et væld af souvenirbutikker. Vi anbefaler, I spiser i “pandekage-byen” Graskop, som er særligt kendt for netop pandekager.
  • Varighed Heldagstur, dog kan der sagtens kortes af i turen, så børnefamilier eller andre der ikke ønsker så lang en tur kun behøver ½ dag.
  • Åbningstider: Hver dag hele året.

Ballon safari

At flyve luftballon er en helt fortryllende oplevelse. Oplev følelsen af frihed, når du svæver lydløst hen over den smukke Blyde River og kan nyde udsigten til de storslående Drakensbjerge. Turen foregår tidligt om morgenen – og efter turen bliver der serveret en lækker morgenmad. Turen er stærkt vejrafhængig, og derfor vides det oftest først aftenen i forvejen, om ballonskipperen vurderer at vejret er ideelt for jeres luftballontur.
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Der kan arrangeres ture med ballon alle dage om året – disse skal dog altid bestilles i god tid i forvejen.

Kruger National Park

Lamai Safari ligger op af Sydafrikas største nationalpark, Kruger National Park. Den fantastiske park er på størrelse med Jylland og her får du den ultimative safarioplevelse. Vi anbefaler I kører ind i parken tidligt om morgen, da dyrere er særlige aktive om morgen. I vil på denne måde også få mest ud af dagen – spis enten medbragt frokost eller køb frokost på en af parkens restauranter. Husk kamera og gerne en kikkert – I vil med sikkerhed se en masse dyr på turen rundt i parken. Vi har kun 24 km til gaten ind til Parken.
  • Varighed Som udgangspunkt en heldagstur, men der kan dog sagtens kan kortes ned, så børnefamilier eller andre der ikke ønsker en lang tur kun behøver ½ dag til udflugten.
  • Åbningstider: Alle dage

Mountain Bike

I området ved Tzaneen er der flotte, spektakulære mountain bike ruter. Her er der både udfordrende ruter for øvede, men også knap så krævende ruter for begyndere.
  • Varighed 1 time eller 3 timer
  • Åbningstider: Spørg ved henvendelse

Golf

Er du vild med golf? Så skal du prøve Hans Merenskys smukke gennemførte 18-hullers golfbane, hvor giraffer og zebraer ikke er et sjældent syn på golfbanen.
  • Varighed 3-4 timer
  • Åbningstider: 9.00 – 17.00 alle dage
  • *Bestilling nødvendig i god tid, ekstra udgifter ifbm leje af golfudstyr bør på beregnes

Kajak på Upper Blyde

(min. 6 pers) Varighed: 7.00 – 17.00 Kajak tur på det Blyde River floden, der er forholdsvis lang transporttid fra Adventure centeret ved Blyde River Kun for øvede kajakroere – man skal selv medbringe sikkerhedsudstyr og have bestået sikkerhedskurser. Åbningstid: spørg ved henvendelse

Kloofing

min 6 pers. Kloofing er den ultimative adventureoplevelse i Sydafrika. Her starter du på toppen af bjerget, hvorfra din vej igennem grotter, vandfald, stejle skranter og ikke mindst udspring ned i vandet fra klippesiden, fører dig ned til bjergets fod igen. En helt unik måde at opleve den frodige sydafrikanske natur med et stort skud adrenalin. Velegnet til børn fra 13 år og op. Ikke velegnet til folk med dårligt knæ, eller som er ryg-opereret.
  • Varighed 4-5 timer
  • Åbningstider: Spørg ved henvendelse

Kloofing og tubing

min 6 pers.
Her kan du kombinere Kloofing med en afsluttende Tubing tur. Velegnet til børn fra 13 og op. Ikke velegnet til folk med dårligt knæ, eller som er ryg-opereret. Længere transport tid fra adventure centeret skal påregnes.
  • Varighed hele dagen
  • Åbningstider: Spørg ved henvendelse

River rafting Olifants med overnatning

min 6 pers.
Sejl ned gennem den strømfyldte flod Olifants River, alt imens adrenalinen pumper og der sættes masser af fart på. I får den unikke oplevelse af at overnatte ved floden, og der er mad og drikkevarer inkluderet på denne tur. Aldersbegrænsning for lavvandet periode er 16 år. Og i højvandesæson er den 18 år. For børn under alders-begrænsningen, men med adventure-erfaring aftales det med forældre, om det er passende at tage dem med.
  • Varighed fra 6.00 morgen til næste dag kl. 15.00
  • Åbningstider: Begrænset periode – fra slut november til slut april, spørg ved henvendelse.

River rafting Olifants

min 6 pers.
Sejl ned gennem den strømfyldte flod Olifants River, alt imens adrenalinen pumper og der sættes masser af fart på. Aldersbegrænsning for lavvandet periode er 16 år. Og i højvandesæson er den 18 år. For børn under alders-begrænsningen, men med adventure-erfaring aftales det med forældre, om det er passende at tage dem med.
  • Varighed mellem 4 – 6 timer alt efter sæson.
  • Åbningstider: Begrænset periode – fra slut november til slut april, spørg ved henvendelse

Tubing

min 6 pers.
Fart og spænding i en stor badering, ned gennem strømfyldt flod. Gennem vintermånederne er denne aktivitet velegnet til hele familien uanset alder. I regnsæsonen stiger vandstanden, og der flyttes på aldersbegrænsningerne.
  • Varighed ½ dag
  • Åbningstider: Begrænset periode – fra slut november til slut april, spørg ved henvendelse.

Canopy

min 6 pers.
Svæv mellem trætoppene i de smukke bjerge ved Magoebaskloof på ægte tarzan og Jane manér. Guiderne på stedet tager dig ind i en tidligere utilgængelige verden af natur, og du flytter dig mellem platforme bygget højt i det øverste niveau af oprindelige skove og gamle klipper. Slap af og nyd roen i de naturlige omgivelser. Kun uddannede guider der sikrer sikkerheden for hver gruppe. Egnet for alle mellem 7 og 70. En super spændende aktivitet for hele familien.
  • Varighed ca. 2 timer
  • Åbningstider: Alle dage, der skal bestilles i god tid for at sikre at der er plads.

*Betales enten direkte ved udbyder, hvis I bestiller og kører selv - hvis I har bestilt chauffør klarer vi betaling samt bestilling.

Noget du mangler på din safari?
Hvis du har hørt, set eller læst om specielle oplevelser, det kan være helikopterflyvning, interagere med elefanter, løver eller hyæner, sove i telt i bushen, fluefiskeri, kajak, dybhavsfiskeri, dykning/snorkling eller hval/delfin safari ved Sodwana Bay, overnatning i Kruger National Park eller noget helt andet – så er vi flexible,, så vi er sikre på at vi kan finde det du ønsker skal være en del af din safari oplevelse.

Vi har en hel del aktiviteter i vores nærområde der ikke koster noget at køre hen til hvis man har lejet bil og selv er chauffør. Her kan eksempelvis nævnes Amarula Lapa hvor der fremstilles Amarula likør, besøg på udkigspunktet ved Phalaborwa minen, vandreture i Drakensbjergene samt shopping ture til de omkringliggende byer. Ligeledes kan anbefales besøg på hyggelige barer og restauranter i nærområdet

Remainder extent of Farm Try 153 - Phalaborwa, South Africa

0DKK