KRUGER PHUTI CAMP
LÆKKER BELIGGENHED
AFSLAPPET
STEMNING
FANTASTISK UDSIGT
FRA KRUGER PHUTI CAMP
Previous slide
Next slide

KRUGER PHUTI CAMP

Beliggende midt i den afrikanske bush

Kruger Phuti Camp har en charmerende og helt privat beliggenhed, der betyder, at man føler sig fuldstændigt i et med naturen. Her bor man tæt på et vandhul, hvor mange dyr kommer og drikker hver dag. Lodgen tilbyder derfor en mindre fotosafari, uden man overhovedet behøver forlade området.

Kruger Phuti Camp er etableret med 5 lækre og smukt indrettede hytter med privat bad og toilet.

Til lodgen hører der et dejligt fælles spiseområde, køkken samt lækkert, højtliggende terrasseområde med pejs. Der er ligeledes et sofaområde, bål sted og selvfølgelig en skøn pool med solstole og udsyn direkte til bushen.

På Phuti er man helt sig selv og kan nyde roen og naturen helt tæt på. Bush walks og game drives kan foregå både på Phutis 1.400 ha eller på Lamai Safaris 10.000 ha store område kun 2 km. væk – hvor Big Five skal opleves.

Bonusinfo: Phuti eller Phuthi som Sydafrikanerne skriver, er et sprog der tales af en lille gruppe mennesker på omkring 20.000 mennesker i Sydafrika i de sydlige områder. Sproget er ikke et af de elleve officielle sprog i Sydafrika – men stadig et sprog, der er værd at bevare for eftertiden.

Ophold på Phuti: Hytterne benyttes til par eller til en gruppe – hele Lodgen kan lejes til den store gruppe – der er plads til i alt 10 personer i de 5 hytter.

Du bor godt på Kruger Phuti Camp

Luksushytterne på Kruger Phuti Camp er i rustik, afrikansk stil med stråtækt tag.

Fra fælleskøkkenet er der udgang til en stor overdækket terrasse med pejs. Herfra er der dejlig udsigt til dyrene i bushen. Ydermere forefindes terrasse med solstole, havemøbler og stor nedsænket pool.

Stedet er meget velegnet til børn.

Kruger Phuti Camp kan bestilles ved at kontakte vores agent Flamingo Tours, også selvom du selv ønsker at stå for fly, leje af bil samt forplejning på dit ophold i Sydafrika.

Maden tilberedes i køkkenet eller på udendørs grillen.

Alle retter der serveres på Kruger Phuti Camp er tilberedt af de bedste lokale råvarer, og serveres enten under tag eller i det fri med udsigt til dyrene alt efter vejr og vind.

Faciliteter i den enkelte hytte:

  • Store og smagfuldt indrettede værelser 
  • Badeværelse med bruser og toilet
  • Håndklæder og diverse toiletartikler
  • Myggenet og – spray til krop og rum
  • Adaptere til europæiske stik

Øvrige faciliteter på Kruger Phuti Camp:

  • Pool, grill & lounge område med sigt til den sydafrikanske bush
  • Udendørs overdækket loungeområde med pejs
  • Fælles stue med sofagruppe, bar og spiseplads
  • Fælles køkken med flere køleskabe/fryser
  • Vaske service tilbydes mod betaling
  • Daglig rengøring i hytterne
  • Bål område
  • Havemand 

Dyrene som nærmeste nabo

På lodgen kan du både slappe af og nyde dyrene der kommer helt tæt på pool og terrasseområdet.  Det er dog ikke tilladt at færdes til fods uden en guide i reservatet, grundet sikkerhed.

Fra Phuti Bush Camp er der kun 20 minutters kørsel til Lamai Safari Lodge, hvor der kan bestilles aftensmad hvis du har valgt selv at stå for planlægningen af dit safarieventyr. Det er en god ide at komme tidligt for at spotte efter elefanter, løver eller andre af Big 5 dyrene inden aftensmaden nydes.

Scroll to Top