Pitsi Pitsi Lodge er en rå, men samtidig hyggelig og stilfuld lodge, som er bygget i naturmaterialer og derfor falder flot ind i bushen. Den er beliggende i umiddelbar nærhed af spise og pool området på Lamai. Lodgen har udsigt til et stort vandhul, hvor bl.a. elefanter og bøfler har deres daglige gang. Perfekt som familielodge til den store familieferie eller ideel til en gruppe venner på Safari.
Familie lodge
Pitsi Pitsi kan rumme 12 personer og er altså ideel til den store familieferie.
Bonusinfo: Pitsi betyder Zebra. Navnet er fremkommet ved, at flokke af zebraer har en forkærlighed for det vandhul, der ligger op ad lodgen. Zebraernes karakteristiske lyde vil ofte kunne høres – specielt i aftentimerne omkring solnedgang.