FAKTA OM
SYDAFRIKA

Find svar på dine spørgsmål inden afrejse

Safariophold på Lamai Safari er med en pakkerejse gennem Flamingo Tours sikret en hele vejen igennem. Vi har i nedenstående prøvet at samle svarene for de mest gængse spørgsmål. Er der noget du savner svar på vedrørende dit safariophold på Lamai Safari er du velkommen til at kontakte Flamingo Tours på tlf. 70 90 91 00

 

Ønsker du kontakt med Lamai Safari direkte vedr. oplysninger om helt specifikke forhold på Lamai Safari, kan du kontakte Lodgen på WhatsApp på +27 66 53 59 254 eller Pia Mai på +45 24 86 60 50.

Flamingo Tours bestiller altid de bedste fly til Sydafrika, derfor er du sikret en god tur allerede fra starten af. Ønsker du opgradering på flyet er de også behjælpelige med det.

Vil du ud på egen hånd og selv bestille fly, så anbefaler vi at du bestiller direkte ved flyselskaberne, da de forskellige bookingportaler ofte ikke er så behjælpelige, hvis der opstår aflysninger, forsinkelser osv. Vi anbefaler dog altid at du bestiller både fly og ophold samlet hos Flamingo Tours – så er alt klaret, hvis uheldet opstår og der opstår forsinkelse eller aflysning i forbindelse med din rejse.

Ved sommertid er der ingen tidsforskel mellem Sydafrika og Danmark. Ved vintertid er Sydafrika en time foran (GMT +1). Dermed slipper du for jetlag.

220/240 Volt. Der er anderledes stikkontakter, men der findes adaptere på alle værelser i vores Lodges på Lamai Safari.

De fleste i Sydafrika taler engelsk, hvilket betyder at det er et nemt rejseland. Personalet hos Lamai Safari Lodge taler ligeledes engelsk og der vil ofte være dansktalende personale til stede.

Vi anbefaler du tegner en heldækkende rejseforsikring inden afrejse, og at du altid tjekker at pas og diverse rejsedokumenter stemmer overens. Læs ALTID alle dokumenter nøje ifbm. din rejse.

Vi anbefaler altid at man følger retningslinjer fra Statens Serums institut som du finder her.

Som dansk statsborger får du automatisk et turistvisum ved ankomst til Sydafrika. I enkelte tilfælde kan du blive bedt om at dokumentere at du har en gyldig returbillet, såvel som økonomiske midler nok til hele opholdet.

Derudover skal dit pas være gyldigt min. 6 måneder efter din hjemrejsedato, og indeholde min. 2 blanke sider til stempler.

Er du ikke dansk statsborger kan der forekomme andre regler – kontakt da Flamingo Tours.

Årstiderne i Sydafrika ligger modsat de danske: Når vi har vinter, er det sommer i Sydafrika og omvendt. Den Sydafrikanske sommer (november – marts) ved området omkring Kruger parken er meget varm. Temperaturen ligger mellem 28 – 35 grader med tropiske nætter på mellem 20-25 grader. I den periode kan der være kortvarige, kraftfulde regnskyl/torden. Regnen kommer i byger og forsvinder hurtigt igen.

I vintermånederne (april – oktober) er vejret meget tørt og med høj solskin. Temperaturen ligger på omk. 25 grader om dagen og falder til ml. 5-10 grader om natten. 

Luftfugtigheden er hele året lav, hvilket betyder at varmen ikke opleves som ubehagelig varm.

Bemærk: Nedenstående er kun relevant hvis du vil bringe lokale fødevarer med hjem til Danmark.

Regler for fødevarer

EU har vedtaget strenge regler om indførsel af fødevarer fra tredjelande, herunder privat indførsel, fordi animalske produkter kan indeholde smitte med sygdomme, der spredes til vores husdyr. Tilsvarende er der bestemmelser om omsætning af animalske produkter ved udbrud af smitsomme dyresygdomme i EU-lande.

Myndighederne har stor fokus på smitterisiko, og der vil fremadrettet blive øget kontrol af ikke-kommerciel indførsel og høje bøder for overtrædelser på dette område.

Læs mere om bestemmelserne her.

I Sydafrika hedder valutaen Rand, også kaldet ZAR. Find den aktuelle kurs her

Der kan hæves penge i lufthavnen og alle større byder, ligesom du kan benytte kreditkort i de fleste forretninger. Det er dog en stor fordel altid at have lidt kontanter på sig til f.eks. souvenirkøb hos en gadesælger og til drikkepenge til Lodgens staff, sidstnævnte kan dog betales med kort når der afregnes ved afrejsen. I forhold til kreditkort er der spærring i forhold til udlandshævninger. På Lamai Safari Lodge kan der betales med både VISA og MASTERCARD.

I Sydafrika er det, som i mange andre lande, god skik at give drikkepenge. Det er almindeligt at give 10-15% på restauranter. Nogle restauranter føjer automatisk 10% til beløbet ved slutbetaling, og gør opmærksom på dette på menukortet.

Ønsker du at give drikkepenge til personalet på Lamai Safaris Lodges placeres beløbet i en kuvert på afrejsedagen og afleveres til manager. Pengene fordeles mellem alt personale og vi sikrer derved at ingen af vores personale glemmes. 

En god guideline er at der kan gives mellem 800 og 1000 Rand per. gæst pr. uge. Drikkepenge er frivilligt, men det er en god måde at vise personalet om man har været tilfreds med opholdet.

Det er altid godt at have afdæmpede farver på, når du er på Game Drive eller Bushwalk. Khaki eller mørkegrøn anbefales, dette er dog ikke et must – så du behøver ikke en helt ny garderobe for at tage på safari.

I vintermånederne (april – oktober) er det en god ide at medtage en varm vindjakke til morgen og aften, samt lange bukser. Så snart solen kommer frem bliver det varmt, og sommertøjet kommer frem.

I sommermånederne anbefaler vi hat og langærmet trøje, idet solen kan være meget skarp.

Derudover er det praktisk med et par lukkede sko, f.eks. vandre- eller tennissko.

Børn og safari kan sagtens kombineres Et safariophold byder både på afslapning og leg ved poolen blandet med enestående oplevelser med alle de dyr børnene kender fra zoologisk have. Man skal derfor ikke undlade at tage af sted, fordi man har børn – tværtimod.

Lad dem mærke, se og opleve, hvordan en anden kultur er, og hvordan man også kan holde ferie. Det er et eventyr for børn at være med på safari, og der vil helt sikkert skabes vidunderlige, varige minder fra en ferie i Sydafrika. Børn under 3 år kan ikke deltage i game drives, men kan i stedet nyde poolen sammen med en forælder eller en anden voksen.

De fleste har signal på deres telefoner på vores Lodger, det kan dog være bekosteligt at bruge mobilen til at ringe mellem Sydafrika og dit hjemland. Der er gratis internet i alle vores fællesområder og i mange af vores hytter og værelser.

Lamai Safari Lodge har privat vandforsyning og vandet fra hanen kan derfor drikkes. Alle vores gæster får en termoflaske udleveret til låns under opholdet, den kan enten fyldes med vand direkte fra hane, eller fra vores Aqua cooler med købe-vand. Ønsker man at købe en termoflaske, støttes et vandprojekt Lamai safari har, hvor der bores vandbrønde på områder ejet af de nærved liggende stammer.

Hoedspruit, Phalaborwa og Gravelotte er de nærmeste byer til vores Lodges i byerne kan man færdes på egen hånd. Nærmeste privathospital ligger i byen Tzaneen.

Lamai Safari Lodge ligger midt mellem 2 større byer: Phalaborwa og Hoedspruit, hvor du nemt kan færdes på egen hånd. I byerne er der rig mulighed for shopping, ligesom der ligger gode indkøbscentre. I Tzaneen ligger et privathospital.

Er du til shopping – så er Hoedspruit en skøn by hvor der kan handles souvenirs i alle størrelser – en shoppingtur til Hoedspruit kan bestilles på Lodgen.

I området ved vores Lodger er kriminaliteten lav og du kan færdes uden guide i Hoedspruit. I de større byer som f.eks. Johannesburg er der i visse områder en del kriminalitet, og her bør du kun tage på arrangerede udflugter.

Ved færdsel i områder der kun bebos af sorte, anbefaler vi at man har en lokalkendt guide med. Der er i Sydafrika, ganske som i Europa, områder man kun bør færdes i, hvis man har kendskab til kulturen samt kutymen i den specifikke bydel.

På Flamingo Tours hjemmeside kan du finde yderligere informationer om;

Scroll to Top