BUSH BRAAI
& NATSAFARI
GAMEDRIVES
DU ALDRIG GLEMMER
SUNDOWNER
SAFARI
Tidligere
Næste

AKTIVITETER og SAFARIOPLEVELSER

Med afgang fra Lamai Safari Lodge

Big Five Safari, natsafari, solnedgang over bushen og meget mere

Fordi Lamai Safari Lodge er beliggende med direkte adgang til Greater Kruger National Park, er der store muligheder for at opleve “The Big Five”, dvs. elefanter, bøfler, næsehorn, leoparder og løver. Vi tilbyder flere forskellige typer safariudflugter, der alle giver optimal mulighed for at opleve dyrene på tæt hold.

Vores rangere er specielt uddannet i det sydafrikanske dyreliv og specielt erfarne i opsporing af dyr. Det er det der gør forskellen, når du deltager i en af vores safariudflugter.

Fordi vi ved at vores gæster gerne vil se både de dagsaktive dyr, såvel som de nataktive, tilbyder vi naturligvis også natsafari. Der er nok ikke noget der slår stemningen når du indtager dit måltid i bushen mens mørket falder på. Dyrenes lyde forekommer specielt kraftfulde og solnedgangen i bushen er noget helt specielt. 

Vores fokus er altid at give dig den bedste oplevelse med hjem, for vi synes vores afrikanske hjem er helt specielt. Alle udflugter bestilles og betales lokalt, men du er velkommen til at kontakte os direkte for at få prisen inden du rejser.

Game drive

Game drive, – alene ordet emmer af safarieventyr, og det er lige præcist det du får, når du tager på game drive med Lamai Safari.

Der er kort fortalt tale om en safariudflugt i åben safari jeep i selskab med en af vores dygtige lokale rangere, med afgang både formiddag og eftermiddag.

Udflugten tager omk. 2,5 – 3 timer, og du vil få masser af information om dyrene undervejs. 

Her er tale om kørsel i den velkendte Kruger Nationalpark, med rig mulighed for at opleve “The Big Five”. 

Sundowner og natsafari

Sen eftermiddag køres op til det smukke bjerg, hvor vi slår “lejr”; dvs vi laver bål på toppen af bjerget og serverer mousserende vine og snacks. 

Det er dybt fascinerende at se mørket falde på ned over bushen, og samtidig føle dyrenes lyde blive mere intense jo mørkere det bliver.

Dagen afsluttes med en natsafari tilbage til lodgen, og ingen tivl om at du vil mærke “suset” når man pludselig ser øjne i natten.

Varighed: Ca. 2,5 – 3 timer.

Romantisk sundowner m/bush Braai og natsafari

Tosomhed og safari er en fantastisk blanding.

Vi tilbyder at køre blot jer 2 på jeres helt private tur til vores fantastiske udsigtspunkt på Grietjie Bjerget.

Her griller vi på ægte bush maner og når den romantiske middage er indtaget og solen gået ned, tager jeres ranger jer med på nat safari tilbage til lodgen.

Varighed: 3 – 3,5 timer

Sundowner m/bush Braai og natsafari

Solnedgang og bush braai, – så bliver det ikke meget bedre. 

Nyd solnedgangen fra vores private udsigtspunkt, hvor vi tænder den traditionelle Bush Braai (gril) og laver en lækker let middag til dig. Nyd en stille drink mens mørket falder på og forvandler bushen til et sted fyldt med ukendte og spændende lyde.

Turen afsluttes med natsafari tilbage mod lodgen, – en fantastisk mulighed for at spotte nogle af de mange nataktive dyr.

 

Varighed: 3 – 3,5 timer

Natsafari

Night drive – altså natsafari, er (endnu) en af de udflugter vi mener er et “must” når du besøger Lamai Safari Lodge. 

Der er utrolig mange spændende nataktive dyr i Sydafrika, og vores rangere er specielt uddannet til at opspore dyrene, – også om natten. 

 

På natsafari aktiveres alle sanser, på en helt anden måde end om dagen og du vil blive overrasket over mangfoldigheden af lyde som mørket byder på. Samtidig er det en stor oplevelse ved selvsyn at konstatere at bushen aldrig sover.

 

Varighed: 2 timer

ATV safari

Skal der ske lidt ekstra, så tag med på en af vores safariudflugter på ATV. 

 

Her kører du på specialfremstillede ATV´er gennem vores Big 5-område. Børn fra 6 år kan sidde bagpå hos en voksen. På vej til og fra ATV-afgangen er der naturligvis safari udflugt inkluderet.

Autentisk afrikansk danseshow

Få sat et stort smil på læberne, når den lokale dansegruppe indtager Lamai Safari Lodge. Danserne er fra den nært beliggende landsby, og man kan ikke undgå at blive betaget af de fantastiske rytmer.

Kun bestilling ved min. 6 personer

Overnatning i bushen

Oplev en fortryllende nat i den afrikanske bush mellem løver og elefanter.

I selskab med en af vores erfarne rangere køres op på udsigtspunktet på bjerget, hvor der grilles på ægte afrikansk maner med Bush Braai. Nyd en drink mens solen går ned over bushen og hør alle de spændende historier ved bålet om aftenen mens mørket sænker sig.

Dyrenes lyde ændrer sig og de nataktives dyrs kalden og brølen bliver tydelig og intens. Når stjernerne er studeret og trætheden melder sig, er der overnatning i telt eller shelter.

Kun bestilling ved min. 3 personer

Grøn jagt

Jagt i Sydafrika er, når den forvaltes forsvarligt, med til at bevare bestanden af vores dyr. Hvis der ikke er interesse fra jægere, vil områderne ofte blive udlagt til landbrugsjord, hvormed dyrenes tilholdssteder forsvinder. 

Det er vigtigt for os at passe godt på den Sydafrikanske natur, og derfor ligeså vigtigt at hverken flora eller fauna tager skade af jagt, det er det, vi kalder “Grøn jagt“. Dvs. jagt på naturens premisser med balance og respekt for naturen. 

Lamai Safari overtog i 2017 Phuti Lodge, en fantastisk jagt lodge hvorfra vi tilbyder Grøn jagt oplevelser på privat jagtområde. Vi samarbejder med andre jagtrevirer, så vi kan tilbyde en stor variation af dyrearter på områder der, ligesom vi, går ind for bæredygtig jagt.

At jagten er bæredygtig, sker bla ved at vi tæller dyrene på områderne, og kun skyder som en del af den naturlige vildtpleje. Jagten foregår under forsvarlige forhold og vi følger nøje den naturplejeplan, der er lavet for området for at sikre dette.

Vi tilbyder med andre ord en etisk forsvarlig jagt, og har et team af professionelle jægere, der står for alt jagt på området. Jagten planlægges udfra den enkelte jægers ønsker og præferencer, og foregår altid til fods.

Hos Lamai Safari tilbyder vi jagt for grupper, familier, forældre/barn jagt samt jagt for den enkelte jæger. Vi kombinerer gerne familiens ferie med en enkelt dag på jagt.

På den måde bliver ferien på Lamai Safari for alle i familien, uanset om man foretrækker fotosafari, afslapning, jagt, eller andre af de mange spændende oplevelser på vores område.

Klik på nedenstående knap og læs meget mere om vores jagtprogram.