Sydafrikas dyreliv
Lamai Safaris Lodger er alle placeret i kæmpe arealer hvor der er mulighed for at opleve “The Big Five”. Udtrykket er et gammel afrikansk jægerudtryk der dækker over de 5 dyrearter, der var sværest og farligst at jage: Elefanten, løven, leoparden, bøflen og næsehornet. Sydafrika er et dyre rigt land og særligt området i og omkring Kruger National Park, hvor Lamai Safaris Lodger er placeret, er et frodigt mekka for de mange spektakulære, fantastiske og imponerende dyr.
Ud over The Big Five har du mulighed for at opleve fantastiske farverige fugle, giraffer, zebraer, kuduer, nyalaer, bushbuck, steenbuk, krokodiller, veraner, firben, flodheste og mange mange flere arter.
Elefanten
Den afrikanske elefant måler 3-4 meter over skuldrene og vejer mellem 3.000 og 7.500 kg. Ved fødslen vejer ungerne omkring 100 kg.
Elefanten spiser op til 300 kg græs, grene og buske om dagen og lever både på savannen og i skovområder. De store dyr lever typisk i familiegrupper med 10-11 medlemmer, anført af en hunelefant. Når han-elefanterne bliver kønsmodne i en alder af 11-12 år, forlader de flokken og lever enten alene eller i såkaldte bachelor-grupper.
Den voksne elefants snabel, som er næsten 2 meter lang, består udelukkende af muskler, blodkar, nerver og to parallelle næsebor. Snablen bruges til at drikke, gribe, føle, snuse og endda slå.
Elefantens store ører hjælper med at regulere kropstemperaturen, da huden omkring ørerne er relativt tynd sammenlignet med den 3 cm tykke hud på ryggen og hovedet.
Både han- og hunelefanter har stødtænder, som vokser hele livet og bruges til forsvar og til at grave med.
Bøflen
Bøflen kan veje op til 800 kg og er således dobbelt så stor som en dansk slagtekalv.
På grund af størrelsen har bøflen ikke andre fjender end løven. Bøfler lever gerne tæt på en flod eller i nærheden af vandhuller. Både fordi de har brug for drikkevand, men også fordi de ruller sig i mudderet da de når mudderet tørrer ind, kan gnubbe sig op af træerne og på den måde få tæger og andre smådyr fjernet fra huden ved hjælp af det indtørrede mudder.
Bøflerne kan være nemme at få øje på, da de ofte lever i flokke – dog kan man se mindre grupperinger af ældre hanner der er udstødt af den store flok. Hanner og hunner lever sammen, og de er kendt for at være meget temperamentsfulde.
Løven
Løven, er et af de mest brugte og genkendelige dyresymboler. Ikke mindst hanløven med sin manke, som er helt unik blandt de afrikanske kattedyr. Jo større og mørkere manke, jo sundere og stærkere er hanløven. Derfor vælger hunløverne mage efter manken. Løvens farve varierer fra lysebrun, gulbrun, rødlig og mørk okker. Haledusken er sort, og løven er det eneste kattedyr, der har denne duskede hale. Løver lever i flokke med en gruppe beslægtede hunner, deres unger og en mindre gruppe voksne hanner.
En fuldvoksen han vejer 150-250 kg og en hun 120-180 kg, og deres skulderhøjde er hhv. 123 cm og 107 cm.
Leoparden
Navnet leopard stammer fra det gamle græske sprog. Man troede, at leoparden var en blanding af en løve (leo) og en panter (pardos på græsk). Leoparden er en af det sydlige Afrikas bedste jægere, fordi den både er hurtig, og fordi den plettede camouflage-pels smelter sammen med naturen, så den kan snige sig helt ind på sit bytte, før den bliver opdaget.
Hunnerne vejer 30-70 kg, og hannerne vejer 50-80 kg. Skulderhøjden er hos begge køn 50-80 cm, men mens hunnerne er 175-200 cm lange, kan hannerne blive 180-250 cm.
Leoparden er meget tilpasningsdygtig og kan leve i både regnskov, bjerge og ørken. Den er ikke noget flokdyr, men lever alene inden for sit territorium, som den markerer med urin. Kun i de 6-7 dage, hvor hunnen er parringsparat, lukker hun en han ind i sit liv, og hun opfostrer selv sine unger, der bliver hos moderen i ca. to år.
Næsehornet
Næsehornet er et kæmpe pattedyr, der vejer mellem 1 og 2 tons, og på grund af sin størrelse er mennesket næsehornets eneste fjende. I det sydlige Afrika findes to slags næsehorn; det hvide og det sorte. I virkeligheder er begge typer grå, det hvide næsehorn har fået sit navn, fordi den har en bred snude; på afrikaans hedder bred “weit” – som altså er blevet til white/hvid. I modsætning har det spidssnudede næsehorn fået navnet “sort”. Det sorte næsehorns snude er spids og fungerer nærmest som en slags snabel, der kan plukke blade og kviste fra træer og buske. Begge typer næsehorn har de karakteristiske to horn, som sidder fast i huden, men kan slås af under slagsmål. Selvom næsehornet er et kæmpe dyr, kan det nå en hastighed på 45-50 km/t.
Som regel færdes næsehornet alene – kun beslægtede hunner og deres unger lever af og til sammen i en kort periode.
Flodhesten
Flodhesten er det dyr, som årligt dræber flest mennesker i det sydlige Afrika.
Den kan åbne gabet 120 cm og har et voldsomt bid med sine lange, skarpe tænder. Hjørnetænderne i undermunden kan blive ½ meter, og den kan bide en krokodille på 3 meter midt over.
Hannerne vejer 1.600 – 3.200 kg og hunnerne 650-2.300 kg. Øjne, ører og næsebor er praktisk placeret oven på hovedet, så flodhesten kan ånde, selvom den ligger i vandet.
Når flodhesten er på land, bliver den lyserød, fordi den udskiller en rød væske, der beskytter mod sol og udtørring. Om natten går flodhesten på land, og på sine tynde, korte ben går den helt op til 10 km for at finde de ca. 40 kg græs, som dækker dens behov for mad.
Krokodillen
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Dyrelivet i Olifant River
Olifant floden danner grænsen ind mod Greater Kruger National Park og er helt sikkert en flod du oplever på flere af vores Game Drives.
Fordi også til vands kan du opleve vilde dyr. Floderne har et rigt dyreliv, og de bedst kendte er helt sikkert flodhesten og krokodillen.
Mange tror fejlagtigt, at krokodillen er den farligste af de to. Men nej – rent faktisk er flodhesten det dyr, som årligt dræber flest mennesker her i det sydlige Afrika.
Den kan åbne gabet 120 cm og har et voldsomt bid med sine lange, skarpe tænder. Hjørnetænderne i undermunden kan blive ½ meter, og den kan bide en krokodille på 3 meter midt over.
Hannerne vejer 1.600 – 3.200 kg og hunnerne 650-2.300 kg. Øjne, ører og næsebor er praktisk placeret oven på hovedet, så flodhesten kan ånde, selvom den ligger i vandet.
Når flodhesten er på land, bliver den lyserød, fordi den udskiller en rød væske, der beskytter mod sol og udtørring. Om natten går flodhesten på land, og på sine tynde, korte ben går den helt op til 10 km for at finde de ca. 40 kg græs, som dækker dens behov for mad.
Krokodiller er meget udbredt her i det sydlige Afrika. Den største er nilkrokodillen, som kan blive op til 6 meter.
Krokodillen er ligesom flodhesten tilpasset livet under vandet. Næseborene sidder helt oven på spidsen af den lange snude, så dyrene kan ånde næsten uden at bryde vandoverfladen.
Det spektakulære dyr, som nærmest er levende fossiler idet de ikke har ændret sig synderligt over de sidste 80 millioner år, er meget udbredt her i det sydlige Afrika.
Den største er nilkrokodillen, som kan blive op til 6 meter. Krokodillen er ligesom flodhesten tilpasset livet under vandet.
Næseborene sidder helt oven på spidsen af den lange snude, så dyrene kan ånde næsten uden at bryde vandoverfladen.
På grund af nogle snedige klapper ved gane og tunge kan krokodillen have munden fuld af vand, uden at der kommer vand i lunger eller tarm. Og når krokodillen dykker ned under vandet, lukker næseborene automatisk. Krokodiller spiser animalsk føde og jager hele natten.
Om dagen kryber de ofte op på flodbredden for at sole sig. Hvis du tror, du hører frøer i floden, er det sikkert krokodilleunger. Ellers er krokodiller meget stille, og der kan gå flere måneder, uden at de bruger deres stemme.
Mød dyrene fra Løvernes konge
Man kan ikke undgå at blive fascineret, når man måder alle dyrene fra Løvernes konge i virkeligheden!
Mød f.eks. den charmerende Pumpa – vortesvinet. Vortesvinet har nogle store stødtænder og går ofte på “knæ” og graver i jorden.
I vandhullerne omkring Lamai Safari opleves der ofte store flokke af bøfler, som er blandt “THE BIG FIVE”. De kommer sen eftermiddag og drikker og bader i de store søer, hvilket er et imponerende syn. I det store og hele er Sydafrika og dets dyreliv virkelig storslået og imponerende, og I vil med garanti få dyreoplevelser for livet.
Du kan næppe undgå at få øje på verdens højeste dyr, giraffen, som har tilpasset sin hals, så den kan nå føde i 5-6 meters højde, hvor andre planteædere ikke kan nå. Hanner bliver i snit 5,3 meter høje, mens hunner bliver 4,3 meter. Trods sin højde vejer de kun hhv. 1.100 kg og 700 kg i gennemsnit.
Et af de andre markante og kendte dyr er zebraen, der også færdes i flok.
Der er op til 16 medlemmer i en zebra familie, som består af en hingst, et antal hopper og deres føl. Så snart en hingst bliver kønsmoden, bliver den jaget ud af flokken. Herefter lever han alene eller sammen med andre ungkarle, indtil han får ”kidnappet” en ung hoppe fra en anden flok og kan etablere sin egen familie.
Her i det sydlige Afrika bor også verdens hurtigste landdyr geparden, som kan løbe med en hastighed på helt op til 120 km/t.
Derfor jager den anderledes end alle andre kattedyr, som sniger sig ind på deres bytte.
Geparden sætter ganske enkelt i løb og løber sit bytte op. Når den er nået op på siden at sit bytte, spænder den ben, så byttet tumler omkuld.
Den hurtige kat vejer kun mellem 40 og 64 kg, og karakteristisk er den op til 85 cm lange hale, som geparden bruger til at skifte retning, mens den løber.
På de fleste safariture i det sydlige Afrika møder du også gnuer, antiloper og hyæner.
Gnuen ligner med sin manke og horn en krydsning af okse, hest og bøffel.
Antiloper findes i flere varianter, den store afrikanske antilope Impalaen ses ofte; den vejer 50-80 kg og er udbredt på savannen og i de åbne skovområder.
Hyænerne findes med både striber, pletter og i ensfarvet brun. Fælles for alle typer hyæner er, deres karakteristiske hyl og deres evne til at lugte ådsler på mange kilometers afstand.
Nyd fuglelivet i Sydafrika
At tage til Sydafrika for at opleve de fantastiske pattedyr giver lige så stor mening som at tage til Sydafrika for at opleve de mange farvestrålende fuglearter. Her finder du et sandt eldorado af lærker, sangfugle såvel som flere forskellige typer spætter og spurvefugle. Derudover får du også muligheden for at opleve ekstra store fugle som f.eks. hejrearter og gribbe.