SYDAFRIKA HAR ET FANTASTISK DYRELIV – SE HVEM DU KAN MØDE PÅ DIN REJSE HER!
Sydafrika er et enormt dyrerigt område og særligt området omkring Kruger National Park, hvor Lamai Safari ligger placeret, er frodigt og et mekka for de mange spektakulære, fantastiske, storslåede dyr. Særligt er Sydafrikas dyreliv kendt for “THE BIG FIVE”, som består af løven, leoparden, elefanten, bøflen og næsehornet – den gruppe dyr har fået tilnavnet the big five, da det i gammel tid var de farligste dyr at jage.
Du har på Lamai Safaris område og i Kruger National Park mulighed for at se alle fem. Leoparden er ofte den sværeste af disse dyr at få øje på – den dovner i et træ det meste af dagen og er klart mest aktiv om natten.